Skip to the content

Barnets udvikling gennem tilknytning og leg

Forstå førskolebarnet  (eller hvem som helst, der opfører sig som et)
AF Deborah MacNamara

Bogen er på 270 sider
Kr. 330,- + porto
Ved køb af 10 stk. og derover ydes 15% rabat

Køb bogen og få den sendt med GLS til din lokale pakkeshop


Køb bogen uden forsendelse
NYHED - LYDBOG

Bogen fås nu også som lydbog, smukt indlæst af Marie Louise Wille. Køb bogen her 

Om forfatteren, Deborah MacNamara

Denne bog er baseret på Dr. Gordon Neufelds arbejde, en af verdens fremmeste eksperter i tilknytning og børns udvikling.
 Deborah MacNamara er, ud over at være en del af Neufeld Institutes fakultet, klinisk rådgiver og underviser med mere end 25 års erfaring med børn, unge og voksne. Hun driver en rådgivningspraksis, holder foredrag om børns udvikling for forældre og professionelle og giver jævnligt interviews i radio og på TV. Deborah bor i Vancouver, Canada.

 Bogen er en dansk oversættelse af den canadiske bestseller ”Rest, Play, Grow”.



Bagsidetekst

Bogen repræsenterer et udviklingsmæssigt landkort, som kan hjælpe os med at forstå, hvordan børn når deres fulde menneskelige potentiale. Dette potentiale handler ikke om akademiske resultater, social status eller god opførsel, individuelle talenter eller begavelser. Det handler om at lede barnet til modenhed, til at blive et ansvarligt menneske og til at kunne betragte verden omkring sig fra flere perspektiver. Det handler om udfoldelsen af et barns evne til tilpasning og transformation, evnen til at kunne klare modgang, til at være vedholdende, når der er vanskeligheder og til at blive følelsesmæssigt balanceret.

Bogen anviser en vej til et barns potentiale som socialt væsen, der kan dele sine tanker og følelser på en ansvarlig måde, som kan udvikle impulskontrol, tålmodighed og omtanke, og som tager hensyn til den påvirkning, det har på andre mennesker.
Bogen er en vejledning til, hvad vi kan gøre, for at et barn kan udvikle sig til et helt menneske. Den viser, hvad voksne skal arbejde på, for at børn kan finde hvile gennem tilknytning, så de får overskud til leg og udvikling.


KORT SAGT: Vi skal ikke arbejde på at få vores børn til at vokse. Vi skal skabe de haver, hvori de kan blomstre.



Anbefalinger af bogen
"I vores nutid glemmer vi, at mennesket skal igennem sin helt egen modningsproces. Den glemsel rammer især børnene, som vi på smertefulde måder kommer til at forvente alt for meget af. Deborah MacNamara beskriver smukt, levende og uddybende, hvordan vi kan forløse denne smertefulde spændetrøje ved tillidsfuldt at læne os ind i tilknytningen.”
METTE CARENDI, cand.mag i psykologi og forfatter til bogen Tænd for forbindelsen - forstå tilknytningens kunst

”En fantastisk bog jeg varmt kan anbefale. Barnets udvikling gennem tilknytning og leg er en bog med konkrete anvisninger til, hvordan du møder dit barn med hjertet og hvordan du får mulighed for at blive den forældre du ønsker at være.”
LIS POULSEN, familieterapeut og sundhedsplejerske

”En fremragende bog, der med et solidt fodfæste i udviklingspsykologien og neurovidenskaben giver konkrete og hverdagsnære redskaber til hvordan vi kan forstå vores børns eksplosioner, ængsteligheder og længsel efter at forbinde sig med andre. Bogen understreger den fundamentale rolle legen spiller for udviklingen af barnets socialitet og selvregulering, og beskriver på fineste vis hvordan vi som forældre eller fagpersoner bedst nærer barnets naturlige udvikling.”
LINE GEBAUER, cand. psych. aut., ph.d., Lektor ved AAU

”Vi ved i dag at en tryg tilknytning er det vigtigste vi kan give vores børn. I en tryg relation kan børn udforske, mærke efter og blomstre. Deborah MacNamaras bog viser en vigtig og konkret vej der skaber plads til hele mennesker. Mennesker der mærker hvad de vil, handler på det og lever hjerteligt. Fremtidens samfund kræver intet mindre.”
ANNA VINCENTZ, Par- og familieterapeut



Dr. Gordon Neufeld om bogen

“To temaer gennemtrænger denne bog. Den første er vigtigheden af relationen – den rigtige slags relation – som grundlag for, at børn kan nå deres fulde menneskelige potentiale. Vi må aldrig glemme, at det er barnets relation med forældre, pædagoger eller lærere, som er den almindelige kontekst for barnet at vokse op i. Når der er problemer i relationen, f.eks. modstand mod nærhed, eller at barnet har taget ledelsen, så er der ingenting, der helt fungerer. Førhen beskyttede kulturen relationerne gennem ritualer og skikke. Dette er desværre ikke længere gældende, og dermed er behovet for bevidsthed om relationsfaktoren opstået. Det viser sig, at førskoleperioden er absolut afgørende i udviklingen af barnets relationskompetencer. Intet er vigtigere for udvikling end dette. Vi må altid være opmærksomme på tilknytningens betydning.

"

Uddrag fra bogen
Legen gør det muligt for børn at udtrykke sig selv på trods af deres manglende ord og forståelse. Det er i legen, at det, der er inden i dem, ræsonnerer med verden omkring dem. Små børn lærer naturligt og drevet af trangen til at forstå deres omgivelser og hvem de selv er. De har brug for at folde sig ud igennem den tidlige barndom med den fornemmelse af sig selv, som opstår igennem timer, hvor de er helt absorberet i leg. Legen fremmer udviklingen af det levedygtige, separate væsen, efterhånden som den afdækker et barns interesser, længsler og mål. Det gør barnet mindre afhængigt af de voksne og åbner for trangen til at erobre, opdage og forstå deres verden. Legen er det sted, hvor ånden, der ligger bag al udvikling afsløres, og hvor vitaliteten kan udtrykkes. Kort sagt udvikler legen barnets selv.



God læselyst!