Af Friederike, leder af Blue Pearl Books
Jeg har flere gange holdt oplæg for forældre om børns udviklingsbehov og skærmens påvirkning i den tidlige barndom – med afsæt i bogen Trivsel hos børn og unge i en digital tid af Dr. Michaela Glöckler, børnelæge med årtiers erfaring inden for barnets udvikling.
Og hver gang oplever jeg det samme: Det er ikke de komplekse forklaringer, der rykker mest. Det er de helt enkle perspektiver.
24 timer – og ikke et minut mere
Ved et af mine seneste oplæg viste jeg et simpelt billede af døgnets 24 timer. Vi gennemgik sammen, hvad et barns dag faktisk består af: tid til søvn, tid i institution eller skole, tid til fritidsaktiviteter og leg, tid til måltider og tid til samvær med familien.
Og så opstod spørgsmålet – helt naturligt, fra forældrene selv: Hvornår er der egentlig tid til skærm?
For mange blev det en øjenåbner. Ikke fordi de ikke vidste, at deres børn brugte skærm. Men fordi det pludselig blev tydeligt, at skærmtid ikke er "ekstra tid." Det er tid, der erstatter noget andet.
Når vi siger ja til skærm, siger vi også nej til noget andet
Det er her, bevidstheden begynder. For hvad er det egentlig, skærmtiden erstatter i løbet af en helt almindelig dag?
Ofte er det øjeblikke, vi ikke tænker over, men som har stor betydning for barnets udvikling og trivsel: Morgenstunden med ro og øjenkontakt, før dagen går i gang. Leg og samspil med andre børn om eftermiddagen, hvor dagens indtryk bearbejdes og sociale færdigheder udvikles. Aftensmaden, hvor familien lander sammen. Restitution og ro før sengetid, som er afgørende for søvn og hjernens bearbejdning. Og de små, uplanlagte øjeblikke, hvor vi faktisk ser hinanden.
Som Dr. Michaela Glöckler beskriver i Trivsel hos børn og unge i en digital tid, har barnets hjerne brug for ægte sanseoplevelser, fysisk kontakt og nærvær for at udvikle sig sundt – særligt i de første 15-16 leveår. Bogen dækker alderen 0-16 år og giver konkrete, alderstilpassede råd til forældre og fagpersoner, der vil forstå sammenhængen mellem skærmvaner, hjernens modning og barnets trivsel. Bogen tilbyder dermed præventiv rådgivning – kunne man sige – muligheden for at informere sig, før man som forældre siger ja til skærm eller giver sit barn en smartphone.
Det handler ikke om forbud – men om bevidste valg
Pointen er aldrig at moralisere eller skabe dårlig samvittighed. De fleste forældre gør deres allerbedste, og skærmen er en del af den virkelighed, vi lever i.
Men når vi stopper op og ser på døgnets 24 timer, får vi et redskab til at træffe bevidste valg. Ikke perfekte valg – men valg, der er truffet med opmærksomhed.
Det kan være at vælge en skærmfri morgenstund. At lade eftermiddagen være åben for leg. Eller at lukke skærmene ned mindst en time før sengetid, så barnet får ro til at lande.
Små justeringer, der over tid kan gøre en mærkbar forskel.
Læs mere i bogen
Trivsel hos børn og unge i en digital tid af Dr. Michaela Glöckler samler de perspektiver, jeg deler til mine oplæg – 150 sider med konkret vejledning til hverdagen.
Ofte stillede spørgsmål om børn og skærmtid
Der er ingen universal anbefaling, der passer alle familier. Et godt udgangspunkt er at se på døgnets 24 timer og prioritere søvn, leg, bevægelse, måltider og samvær først – og lade skærmtiden fylde det, der eventuelt er tilbage. Se også Skærmguiden fra Børns Vilkår.
Barnets hjerne har brug for ægte sanseoplevelser, bevægelse og menneskelig kontakt for at udvikle sig sundt. Skærmtid erstatter ofte netop disse aktiviteter og kan påvirke hjerneudvikling, søvn, koncentration og social udvikling, særligt i de første leveår.
Selv små ændringer gør en forskel: en skærmfri morgenstund, fri leg om eftermiddagen, højtlæsning eller en tur i naturen. Nærvær og tilgængelighed er det vigtigste.
Bogen er en mediehåndbog af Dr. Michaela Glöckler, der belyser børns og unges udviklingsbehov i alderen 0–16 år, og hvad skærmmedier gør ved udviklingen. Den giver konkrete, alderstilpassede råd og alternative handlemuligheder til forældre og fagpersoner.