
Ny udgivelse
Bjørneeventyr udkommer snart!
Vi glæder os rigtig meget til at Bjørneventyr kan bestilles her på shoppen.
Om bogen
I bjørnenes verden sker der mange eventyrlige ting – der er store dramaer og finurlige oplevelser lige rundt om hjørnet. Kom med på en eventyrlig rejse sammen med bjørnene, katten, nissen og musene. Oplev hvad der sker, når stormen tager musen Fiffi, og når bjørnen Billy Willy låner sin vens ting uden at spørge. Og oplev magiske hændelser, som den nat, hvor Stumpe sejler på månens spejlbillede.
Fælles for historierne er, at naturens visdom taler gennem planter, dyr, vand, vind og væsner og hjælper bjørne og mennesker med at finde vej til alles bedste.
Bente Klerke, der arbejder med fortælling som brobygning mellem mennesker og mellem mennesker og naturen, skaber med sit fine sprog og levende illustrationer et forunderligt univers om naturens magi og beskyttelsesværdighed, som vil fascinere både børn og voksne.
Historierne kan læses som en fortsættelse af bogen ‘Pepino – bjørnen der spillede violin’, eller som en selvstændig bog. Den er velegnet til højtlæsning, men kan også læses af unge læsere.
Yderligere info
Emne: Børnebog, eventyr, højtlæsning
Målgruppe: Børn, familier, daginstitutioner, pædagoger, indskolingspædagoger
Antal sider: 120
ISBN: 9788797226148
Sprog: dansk
Udgivelsesdato: 8. juni 2022
Udgave: 1. udgave, 1. oplag
Format: 17x24 cm
Bogen er trykt bæredygtigt og miljøvenligt i Danmark.