Det er enestående som pædagog at have mulighed for at iagttage det lille barns bevægelsesudvikling og have bevidsthed om, hvordan vi kan støtte op om en naturlig udvikling. Det er også værd at tænke på, hvordan det lille barn helt naturligt udvikler sig, hvis vi giver det mulighed for at bevæge sig. Overvej en stund, hvad der egentlig sker bare i det lille barns første leveår; fra fødslen hvor kroppen bevæger sig ved reflekser til opbygning af muskulær styrke i nakke, ryg og arme – fra at ligge på ryggen kan det vende sig om på maven og strække armene foran sig for at støtte og tage tilløb til at kravle. Ved at kunne bevæge sig fremad og kravle rundt selvstændigt bliver muskulaturen styrket hos det lille barn, som begynder at øve sig i at stå op og holde fast i genstande i dets nære omgivelser, og pludselig opstår modet og styrken i barnet til tage de første skridt og finde balancen til at gå oprejst. Alt dette sker på blot et års tid og er en særlig udvikling for os mennesker. 

”Evnen til at gå oprejst er et delfænomen inden for den menneskelige organismes samlede bevægelsesevne. Men det ville være ret ensidigt, om vi antog, at det især er benene og fødderne, vi bruger til at gå med. Det er hele bevægelsesapparatet, der bruges til at gå med, og armene deltager lige så meget som benene. Ryggen og brystets muskler er inderligt med lige så vel som de muskler, der bevæger øjeæblet.” (Karl König, ”Barnets første tre år”). 

Motorisk udvikling og fornemmelse for egen krop 

Når børn er ude i naturen, er det helt naturligt for dem at bevæge sig – naturen kalder på børns bevægelser, og dermed får de en masse sanselige oplevelser og erfaringer.  

Det er igennem den motoriske udvikling, at barnet får udvidet sin forståelse af omverdenen. “Når barnet bevæger sig, og ikke mindst når det har lært at gå, udvikler det sit sanseapparat og sin perception til at orientere sig og navigere i kroppens nære rum med gøremål og sociale relationer. Barnet iagttager andres handlinger og gør dem til sine, når det imiterer, men forudsætningen for denne imitation er en veludviklet fornemmelse for egen krop” (Fredens 2018).  

Og netop fornemmelsen for egen krop sker igennem den motoriske udvikling og sanselige erfaringer. Det er menneskets mest basale sans, den taktil-kinæstetiske sans, der giver os besked om det, vi mærker, om hvordan vores krop er placeret i rum, og hvad vi gør med kroppen. Det er afgørende for menneskets hjernemæssige udvikling, at det kan mærke og registrere sin egen position i forhold til de fysiske omgivelser og andre mennesker. Og det er afgørende, at vi kan mærke, hvad vi har i hænderne, og at det danner fysisk mening for os, og at vi får ideer til, hvad vi skal gøre med den aktuelle ting (Skaarup Blendstrup 2015). 

Hjernen udvikles, når kroppen bevæges 

Motorisk udvikling er med til at udvikle barnets hjerne, herunder dets mentale evner og kapacitet. Når børn kryber, kravler eller går etc., er det knyttet til grovmotorikken og kroppens centrale muskler, mens finmotorikken er koblet til hænder, fødder og ansigt og handler om manipulation med ting og kommunikation via gestik og mimik (Fredens 2018).  

Motorisk udvikling er afhængig af træning, af ydre stimuli og af kulturelle traditioner (Fredens 2018). Grovmotorikken styrkes ved bevægelse, når børnene løber, går, balancerer, kravler, hopper, springer og danser. Når vi er i skoven, er vi på ujævn grund, vi klatrer i træer, snurrer rundt og triller ned ad bakker, vi løfter på træstubbe, flytter store grene, kravler ind i huler og op på væltede træer, som vi glider ned fra.  

Finmotorikken styrkes ved, at vi i naturen hele tiden bruger vores hænder til at undersøge ting, rører ved larver og insekter og overflader på træ, og når vi snitter i træ, træner vi både finmotorik og koordination. At opholde sig i naturen er således en gave i forhold til at stimulere både grov- og finmotorik, og da naturen konstant er i bevægelse, bliver barnet motiveret til at udforske sine færdigheder i naturen hver dag. 

Børn under syv år har brug for at lære ved at bruge kroppen og sanserne. Børn har brug for at være i bevægelse, og den bevægelse, som barnet er en naturlig del af, er værdifuld og opbyggende for barnets krop og læring. Dagliglivets hændelser består af et utal af sanseindtryk, der analyseres forskellige steder i hjernen. Resultatet er, at neuroner i forskellige områder bliver stærkere forbundet med hinanden. Det neurale netværk kombinerer de nye informationer med mønstre, der er lagret, og den sammenblanding der opstår, er det, der huskes (Hart & Møller 2001).  

Hjernens udvikling er således et dynamisk samspil mellem konstitutionelle forudsætninger og miljø. Den neurale struktur med dens iboende temperamentsmæssige forudsætninger skaber anlægget, men erfaringen giver det dets specifikke udmøntning (Hart & Møller 2001). For barnet er det særligt igennem legen, at integrationen mellem bevægelse, sanser og kognitiv udvikling finder sted; en læring, som bliver optaget i hele kroppen. Det er naturligt for de små børn at være i gang.  

Rudolf Steiner havde set sammenhængen mellem kropslig og mental udvikling hos det lille barn jf. citatet herunder: 

“Indtil den alder, hvor barnet skifter tænder – altså omkring det syvende år – giver barnet sig helt hen til sine omgivelser. Man kunne sige, at barnet helt er sansning. Barnet lever i sine omgivelsers livsytringer, ligesom øjet lever i farverne. Enhver gestus, enhver af faderens og moderens bevægelser bliver på tilsvarende måde helt medoplevet i barnets indre organisme. – Af det menneskelige væsen bliver i disse første syv år hjernen dannet. Og i dette livsafsnit udgår alt det fra hjernen, som giver organismen sit indre præg. Og i hjernen former alt sig på fineste måde efter det, der i omgivelserne foregår af livsåbenbaringer.” 

(Rudolf Steiner, G00A 304, 1923) 

Som boganmeldelsen af ’Barnet i naturen’ (Blue Pearl Books 2019) i Steinerbladet nr. 2, 2023 så rigtigt fremhæver, så er naturen et unikt rum, som barnet kan vokse og eksperimenterer og sanse i.  

Interesserede forældre og fagpersoner kan læse mere i bogen, om hvordan vi voksne kan skabe gode rammer og grobund for en sund udvikling hos børn gennem udeliv.   

Kilder:  

• Fredens, Kjeld (2018) Læring med kroppen forrest. Hans Reitzels Forlag. 
• Hart, Susan & Ida Møller (2001) Børn, neuropsykologi og udvikling – om udviklingsforstyrrelser hos børn belyst ud fra det dynamiske samspil mellem neuropsykologiske og udviklingspsykologiske faktorer. Kognition & Pædagogik, nr. 39. 
• 2015 – Skaarup Blendstrup, Tina: Bevægelse er fundamental for børn. http://dcum.dk/artikler-og-debat/bevaegelse-er-fundamental-for-boern 
• Steiner, Rudolf, GA 304 (2006) Pædagogik og kunst og GA 304. Pædagogik og moral. I: Barnets opdragelse set fra åndsvidenskabens synspunkt. Antroposofisk Forlag.