Af Bente Klerke, fortæller og forfatter

Så langt tilbage som sproget rækker, har mennesker fortalt historier.
Historierne kan hjælpe os med at huske vores rødder, at finde vej og skabe sammenhæng i livet.
Gennem historierne kan vi rejse i ukendt land, sprænge grænser, blive en anden - og blive os selv.

Det, der fascinerer mig ved historiefortælling, er det rum der opstår mellem fortælleren og tilhørerne. Det er en fælles skabelsesproces af ord og indre billeder, hvor historien og alle de billeder, som tilhørerne sidder og skaber imens, påvirker hinanden.
Det er et magisk rum, hvor alt er muligt, fordi både ordet og vores forestillingsevne har skaberkraft.

Barnets evne til at danne indre billeder er en forudsætning for udviklingen af dets skaberevne og selvstændige tænkning. Kreativitet, idérigdom, opfindsomhed, nytænkning - alt det som verden har brug for - udspringer af den indre billeddannelse.

Paradoksalt nok har udviklingen af børns indre billeddannelse aldrig været så trængt som nu. En af grundene er at størstedelen af de fortællinger, som børn modtager i dag, formidles som film og spil, hvor alle billeder er skabt på forhånd. Konsekvensen er at barnet mister muligheden for at danne indre billeder; der er ingen tomme pladser på skærmen - alt er optaget.
Det er et vilkår i tiden, som vi kan vælge at dæmonisere eller at ’danse med’. Dansen kunne være at vi bevidst skaber rum for vores børn til indre billeddannelse. Ture i naturen, fri leg, udveksling af erindringer, drømme og oplevelser - og ikke mindst historiefortælling og højtlæsning er aktiviteter, der vækker den indre billeddannelse.
I tilgift til højtlæsningen får barnet en uforstyrret stund med den voksne, hvor nærhed og nærvær, fuld opmærksomhed og fællesskab(en) om historien råder.

Og hvad skal vi så fortælle? Hvilke billeder skal leve i vores børn? Hvad har de brug for?
Spørgsmålene bringer os til endnu et af tidens vilkår, som vi må danse med: den kollektive angst. Årsagerne er mange, åbenlyse og komplekse - fra klimakrise, krige og pandemier til overinformation, misinformation, stress, tab af sammenhæng, tab af basale praktiske færdigheder, tab af et indre ståsted…

Set i det lys (eller mørke, om man vil) har vores børn brug for historier der viser dem vej i livet, og som giver dem mod til at betræde vejen.
Mod kommer af tillid. Tillid til min egen kraft, tillid til at jeg bliver løftet, når jeg falder og fundet, når jeg farer vild - af mor og far og gode mennesker; af min engel og af livet selv.
Tillid til at jeg kan stole på mit hjertes dømmekraft og handle på den. Tillid til at hvis jeg oprigtigt vover mig selv, så får jeg hjælp, når jeg har brug for det.

Vished om at lys altid oplyser mørke, og at vi ikke kan forsvinde, fordi vi er en del af det store kredsløb, der omfatter alt liv.

De historier, som bærer disse elementer i sig, kunne man kalde historier om ’hjertets vej’. Med til hjertets vej hører den universelle lov, som går igen i historier fra hele verden på tværs af kulturer og religioner: at som vi giver, sådan modtager vi. Den der tager fra andre, mister; og den der giver til andre, får; generøsitet skaber overflod, tillid vækker tillid, godhed vækker godhed, angst vækker angst…

Der ligger en stor frihed og fortrøstning i denne visdom, fordi den betyder at vi har indflydelse på vores eget liv hvert øjeblik: vi kan med vores egen frygt og mistillid kalde det værste frem i den, vi står overfor - hvad enten det er et menneske eller en hveps – og vi kan med tillid og venlighed kalde det smukkeste frem. Det er vores eget valg, vores mulighed og vores ansvar. Det gør os til herrer og fruer i eget hus uanset verdenssituationen og giver os en reel indflydelse - netop på verdens gang. Det modvirker angst.

 

Historier om hjertets vej findes i hele verden i mange forskellige variationer. Som eksempler kan bl.a. nævnes fra Brødrene Grimms eventyr: ’Bidronningen’ og ’Den hvide slange’, fra Asbjørnsen og Moe: ’Hvidbjørn Kong Valemon’, fra ’Mit Skatkammer’: ’Trip Trap Trulle og kæmpen Dumdum’ og 'Katrine Nøddeknækker’.
Fra Rusland: ’Gyldengrå’ og ’Den grønne malmklokke’.
Fra Irland: ’Kongen af Irlands Søn’- en guldgrube af eventyr, som findes i en norsk udgave, og på engelsk fortalt af Irlands store storyteller Padraic Colum i et forrygende sprog. 
Kathleen Ragans 'Fearless Girls, Wise Women and Beloved Sisters' er en anden engelsk perle af historier.
Blandt Selma Lagerløfs historier kan nævnes 'Skiftingen' og 'Den hellige nat'. Begge historier findes som billedbøger.

Der er naturligvis et hav af andre historier også…

Min børnebog ’Bjørneeventyr’ er et bidrag til historier om hjertets vej. Den skildrer de omtalte temaer på mange forskellige måder, ofte med vægt på vores forhold til naturen. Den er rundet af de myter, sagn og eventyr, som jeg har fortalt gennem tiden, og af mine egne livserfaringer.