Hirsen har vundet en stor plads i Bonsai, ernæringsmæssigt men i sær- deleshed også smagsmæssigt. Den har en meget fin, subtil og let nøddeagtig smag. Og så er dens lethed bare så fin for os og de små børn. Hirsen har et højt proteinindhold, ligesom den også er glutenfri. Den har et højt indhold af kisel og fluor, som begge har positiv indvirkning på dannelse af hud, hår, negle og tænder. Ud over det indeholder hirsen også en god mængde magnesium, som er gavnligt for vores muskler og døgnrytme. Brug den gerne hel og brug den i grød, som tilbehør til andre retter eller i en salat.
Som med linser og ris er det igen vigtigt at udbløde for at udvande giftstoffet lektin.
Samtidig er det også muligt at udvande og fjerne hirsens ellers bitre og sæbeagtige smag.
Vi bruger tomatpassata i stedet for tomater på dåse, både for at undgå for mange dåser og de stoffer, som de indeholder, men også fordi passata er renere i sin smag og er uden tilsat vand, som man tit ser ved dåsetomater.
4 dl hel hirse
Tørre krydderier: 1 spsk indisk karry
½ spsk garam masala
½ spsk kanel
1 spsk gurkemeje
1 spsk stødt ingefær
1 spsk ghee
1 spsk æblecidereddike Salt
3 fed hvidløg
2 cm frisk ingefær
1 porre
1 broccoli med stilk
½ hokkaidogræskar 300 g søde kartofler
1 flaske tomatpassata
3 spsk gærflager
2 dl mandler
2 dl rosiner
Denne ret indeholder hirse – noget vi i Børneøen Bonsai længe har spist hver uge. Det har vi gjort, fordi hirsen er glutenfri (så alle kan være med), den virker varmende, er meget fiberholdig, har et højt indhold af protein, og endelig indeholder den kisel, som er vigtig for mange processer i vores krop – for eksempel dannelsen af hår, hud og negle. Det optimale er at spise hel hirse, fordi du så skal sætte den i blød og skylle den inden brug, og dette er en vigtig proces, fordi du dermed kan skylle bitterstofferne ud.
Dag 1: Sæt hirsen i blød. Det er vigtigt, at hirsen skylles grundigt inden brug, dvs. indtil vandet er nogenlunde klart under skylningen.
Dag 2: Skyl porren godt og skær den derefter i grove stykker. Hak hvidløg og ingefær fint. Vask broccoli, kartofler og græskar og skær derefter alle grøntsager i tern på 1x1 cm. Broccoliens stok er noget af det bedste; skræl den, da dens ydre kan være ret trævlet, og skær derefter også den i tern på 1x1 cm.
Tag en stor tykbundet gryde og tilsæt de tørre krydderier. Lad dem varme lidt op, så smagen og duften åbner sig. Inden det begynder at ryge, kommes olivenolie i, så bun- den akkurat er dækket af olie. Kom derefter porre, hvidløg og ingefær i og steg lidt. Tilsæt nu 1 spsk eddike og lad den dampe af. Derefter kom- mes grøntsagerne i og steger med lidt. Kom nu vand i til halvdelen af grøntsagerne er dækket, tilsæt 1 tsk salt og lad det koge op. Når det har kogt i 5 minutter, tilføjes tomatpassataen, og det skal herefter koge i 20 minutter.
Skyl hirsen og lad den afdryppe.
Sæt imens en gryde over med 4 dl vand. Lad det koge op og tilsæt hirsen (hirsen har stået i blød for at forkorte kogetiden, og derfor skal du først komme hirsen i gryden, når vandet koger).
Lad nu hirsen koge i 10 minutter, som anvist på pakken, eller indtil den er mør. Den har tendens til at falde til bunds, så vær opmærksom på, at den ikke brænder på.
Imens grøntsagsgryden koger fær- dig, ristes mandlerne på en pande. Derefter hakkes de i en passende størrelse afhængig af, hvad dit barn kan spise. De blandes derefter med rosinerne.
Tilsæt gærflager lige inden serve- ring – det giver en skøn cremet konsistens og lidt umamismag.
Server hirsen i en skål med grønt- sagsgryden ovenpå og top med mandel-rosin-mix.
Dette er en af opskrifterne, som du finder i vores helt nye bog, Ren barnemad.